Klinikken Niels Christian Krogh tilbyder alle former for behandling indenfor tandpleje – målet er velfungerende, sunde tænder og et flot smil hele livet igennem.
Smertepatienter hjælpes samme dag, de henvender sig til klinikken.
Åbent mandag til onsdag 8–17, torsdag 8–12 og fredag 8–15.
Vi kan tilbyde alle former for behandling indenfor tandpleje – fra normal tandpleje over kosmetisk behandling til blegning og tandsmykker.
Du er altid velkommen til at få et uforpligtende behandlingstilbud – ring på 9742 2200.
Tænderne skal helst holde hele livet. Det kan de også, hvis de bliver passet godt. Men ligesom huden og håret forandrer sig med tiden, gør tænderne det også – og de færreste undgår helt at få fyldninger.
Der er ingen grund til at gå rundt og være ked af sine tænder. Både form og farve kan ændres: Tænderne kan bleges, modelleres med plast eller bygges op med porcelæn, og gamle mørke fyldninger kan skiftes ud med tandfarvet materiale.
Vi kan fortælle dig, hvilke muligheder der egner sig bedst til dine tænder, hvis der er noget, du gerne vil have lavet om.
Vi har en veluddannet medarbejderstab, som ud fra dine ønsker og behov er klar til at yde dig så god en behandling og service som muligt. Klinikkens nøgleord er kvalitet, service, tryghed, omsorg og godt humør.
Det er klinikkens politik, at smertepatienter skal hjælpes samme dag, som der rettes henvendelse til klinikken.
Du er altid velkommen til at få et uforpligtende behandlingstilbud, inden du beslutter dig.
Vi prøver så vidt muligt at orientere dig om eventuel forsinkelse.
Udebliver du fra en aftalt tid uden afbud, kan der opkræves et udeblivelseshonorar ifølge aftale mellem Tandlægeforeningen og Sygesikringen.
Alle 16–17-årige får helt gratis tandpleje hos os.
Ifølge tandplejeloven skal landets kommuner tilbyde alle unge gratis forebyggende og behandlende tandpleje, indtil de fylder 18 år. De 16–17-årige kan frit vælge mellem den kommunale tandpleje og en privat tandlæge – kvaliteten er den samme, og hos os er det også gratis.
Vi anbefaler, at unge vænner sig til at gå til privat tandlæge, mens de stadig bor hjemme. Det gør overgangen til voksentandplejen naturlig, så tandplejen ikke droppes den dag, man selv skal betale.
Kontakt os, og få en blanket til overførselsproceduren.
Eksempler på priser for almindelige behandlinger. Prisen afhænger af behandlingens omfang, og du får altid et uforpligtende tilbud, før vi går i gang.
| Behandling | Pris |
|---|---|
| Fyldning på lille kindtand (præmolar), 2 flader | 950 – 1.250 kr. |
| Fyldning på stor kindtand (molar) i undermund, 3 flader | 1.350 – 1.750 kr. |
| Krone af metal med påbrændt porcelæn (MK-krone), stor kindtand i undermund | 4.800 – 6.400 kr. |
| Rodbehandling i fortand, overkæbe (ekskl. fyldning) | 2.000 – 2.800 kr. |
| Rodbehandling i 3 kanaler, kindtand i undermund (ekskl. fyldning) | 4.000 – 5.500 kr. |
| Bro, 3 led – erstatning for lille kindtand i overmund, metal med påbrændt porcelæn | 15.000 – 17.500 kr. |
| Operativ fjernelse af visdomstand | 1.285 – 3.500 kr. |
| Lokalbedøvelse, pr. kvadrant | 345 kr. |
Er du i tvivl om, hvad din behandling vil koste, så ring på 9742 2200 – så finder vi ud af det sammen.
Vi bor i centrum af Holstebro med let tilgang for såvel gående som kørende – med egen indgang fra tagparkeringen. Opkørsel sker fra Magnus Kjærs Gade.
Telefon: 9742 2200
E-mail: drhook@post.tele.dk
| Mandag | 8.00 – 17.00 |
| Tirsdag | 8.00 – 17.00 |
| Onsdag | 8.00 – 17.00 |
| Torsdag | 8.00 – 12.00 |
| Fredag | 8.00 – 15.00 |